Zitta og Thomas

  • Thomas hugging Zitta in a black & white photo

Vi er en sammenbragt familie bestående af Zitta, Thomas, Saga og Fria på hhv. 4 år 9 år. Vi bor lige nu hver for sig. Thomas bor i Herning med Fria og Zitta bor i Århus med Saga. 
Vi har begge to vores børn i en 7-7 ordning, hvilket betyder, at der i den ene uge er knald på med børn, børnehave, skole, legeaftaler, fritidsinteresser og fredagssnolder, mens den anden uge bliver brugt på “kæresteri”. Vi nyder at have en børnefri uge, hvor vi kan tale til langt ud på natten, tage ud at spise, gå til koncerter og bare være sammen. 

Vi er begge selvstændige erhvervsdrivende i hver vores fag. Thomas er fotograf og Zitta har lige startet sin egen praksis, hvor hun tilbyder børnesamtaler. Vi har begge en stor nysgerrighed og interesse for hinandens kompetencer og derfor er vi gode til at hjælpe hinanden, hvor vi kan.

Hvad betyder hudpleje for jer?  

Thomas: Jeg går normalt ikke så meget op i hudpleje, men jeg kan med alderen godt se, at min hud i ansigtet har brug for mere fugt - specielt efter et bad. Min erfaring fortæller mig, at min hud ikke er så god til noget, der er for “stærkt”, og derfor er det vigtigt, at det er en creme uden parfume og andre skadelige tilsætningsstoffer. Det er også vigtigt for mig, at cremen ikke fedter, så min hud kan absorbere den. 

Zitta: Jeg har altid gået meget op i hudpleje. Nok fordi at jeg tidligere har bøvlet med akne, og derfor altid har været meget forsigtig og kræsen, når det gælder hudpleje. For mig er det vigtigt, at min hudplejerutine er enkel og ikke kræver så meget - Thomas vil nok synes, at min hudplejerutine er ret kompliceret (og bordpladskrævende). Fordi jeg har været på diverse pille-kure er min hud også blevet skrøbelig og jeg har altid brug for en masse fugt, så jeg ikke får følelsen af, at min hud “krakelerer”.  

Hvordan går I op i, hvad I propper på jeres krop og jeres børns?  

Thomas: Jeg går op i det på den måde, at hvis det er noget, jeg kan proppe på mig, så kan mit barn også. Jeg vil aldrig udsætte eller belaste Frias hud med produkter, jeg ikke kan stå inde for. Så med den smalle viden jeg har indenfor hudpleje er det rart at have Zitta som kæreste, som jeg kan spørge til råds - hun har lidt mere styr på det, end jeg har. 

Zitta: Ligesom jeg selv har Saga en meget sensitiv hud. Hun har altid døjet med børneeksem, og har flere steder på kroppen, hvor hendes hud er blevet helt tynd, fordi hun er blevet behandlet med bl.a. locoid. Derfor er det vigtigt for mig, at Saga får et rent produkt, der har den “fedme” der skal til for at beskytte hendes hud.  

 

Hvad er vigtigt for jer, når det kommer til at passe på vores krop og hud? 

Thomas og Zitta: Det vigtigste for os er, at det virker, det er simpelt, og at det ikke skader krop, dyr og natur.  

Zitta: Jeg har i mange år haft et bijob som model, og min hud bliver derfor også udsat for en masse tunge produkter og make up. Det er den ikke altid helt glad for. Derfor er det vigtigt for mig, at når jeg kommer hjem at kunne berolige min hud med produkter, der ikke er fyldt med kemikalier. Ligesom at få huden i balance igen.  

 

Hvorfor bruger I MUMS WITH LOVE? 

Vi bruger MUMS WITH LOVE fordi vi først og fremmest gerne vil støtte og bakke op om lokalt iværksætteri, som har en god intention i forhold til bæredygtighed, dyrevelfærd og vores børn. Vi synes, det er vigtigt, at hudpleje er simpelt og let at gå til - og det er MUMS.  

Og det skal heller ikke være nogen hemmelighed, at det er vigtigt, at produkterne også pynter på køkkenbordet eller ved håndvasken.  

 

Hvad er jeres MUMS yndlingsprodukt og hvorfor?  

Thomas: Mit yndlingsprodukt er Happy Cheeks Cream, som jeg dagligt bruger efter hvert bad. Den er let absorberende og drøj i brug. Den giver min hud den fugt, den skal have uden at virke “tung” og fedtet. Og så er den billig ;-)   

 Zitta: Mit yndlingsprodukt er indtil videre Bath and Body Oil, som jeg altid bruger i badet. Den er især god at bruge til barbering, da den efterlader mine ben bløde og uden behov for efterfølgende behandling med lotion. Normalt er jeg ikke så glad for at smøre min krop ind i creme, fordi jeg ikke kan lide følelsen af at være “fedtet”. Men fordi Bath and Body Oil trænger så godt ind i huden, er det blevet en del af min faste rutine, at jeg efter hvert bad også påfører olien på fugtet hud.