Ingredienser du skal undgå i din hudpleje

Når det kommer til hud- og kropspleje, er det ikke altid nemt at vælge de rigtige produkter. Der er en lang liste af ingredienser, som du bør undgå, især hvis du er gravid, har sensitiv hud eller er bekymret for miljøet, og det kan rigtig tit være en jungle at finde rundt i. Derfor har vi ud fra Miljøstyrelsens anbefalinger og Forbrugerrådet Tænk samlet de mest overordnet ting, du skal være opmærksom på, når du køber hud- og kropspleje

  • PFAS 

    Vi har vist alle efterhånden hørt om PFAS og hvordan vi skal gøre alt for at undgå den. PFAS, eller per- og polyfluorerede alkylstoffer, er en gruppe kemikalier, der bruges i en række forskellige produkter, herunder nogle hudplejeprodukter.  

    PFAS kan have en række negative virkninger på menneskers sundhed, herunder at forstyrre hormonsystemet, øge risikoen for kræft og forårsage fertilitetsproblemer. Ikke nok med det, så kan PFAS også have en negativ indvirkning på miljøet, da de ikke nedbrydes naturligt og kan ophobe sig i jord og vand.  

    Miljøskadelige ingredienser 

    Andre ingredienser, som kan have en negativ virkning på miljøet, er mikroplastikpartikler, som ofte bliver brugt i skrubbecremer, da de kan ende i vandveje og økosystemer og forårsage skade på dyrelivet. Derudover, så hold øje med parabener, der anvendes som konserveringsmidler i nogle produkter, da de kan forstyrre hormonsystemet hos fisk og andre dyr og forårsage negative virkninger på vandmiljøet. Triclosan, en antibakteriel ingrediens, kan også forstyrre økosystemer og forårsage resistens over for antibiotika.

  • Clean nature
  • Gravid?  

    Når man er gravid eller ammer, er det vigtigt at være ekstra opmærksom på de ingredienser, man bruger i sin hudplejerutine, da nogle kemikalier kan påvirke både fostret og den gravide selv. 

    Nogle kemikalier, der bør undgås, er for eksempel retinoider (retinol), som findes i nogle anti-aging produkter og akne behandlinger. Disse kemikalier kan nemlig øge risikoen for fosterskader. 

    Desuden kan nogle duftstoffer forårsage hudirritation eller allergiske reaktioner hos gravide. Det anbefales også at undgå produkter med salicylsyre og benzoylperoxid, som er almindelige ingredienser i aknebehandlinger. 

    Det er en god idé at vælge produkter, der er formuleret til at være sikre for gravide og ammende, og som ikke indeholder skadelige kemikalier eller duftstoffer. Mere naturlige produkter, der er fri for kunstige farvestoffer og parabener, kan også være en god mulighed for gravide og ammende.

    Allergifremkalende stoffer 

    En anden årsag til lige at tage et ekstra kig på ingredienslisten eller holde øje med de rigtige certificeringer, er at undgå allergiske reaktioner. Det kan variere fra person til person, hvilke ingredienser de reagerer på, men nogle af de mest almindelige er parfume, farvestoffer og konserveringsmidler som methylisothiazolinone (MI). Hvis du har sensitiv hud, skal du altid læse ingredienslisten på produkterne og undgå disse ingredienser. 

  • Pas på med de hormonforstyrrende og kræftfremkaldende stoffer 

    Udover de ingredienser, der kan forårsage allergiske reaktioner og skade miljøet, er der også nogle ingredienser, der kan være hormonforstyrrende og kræftfremkaldende. Disse ingredienser kan påvirke vores hormonsystem og øge risikoen for kræft. 

    Nogle af de mest almindelige hormonforstyrrende stoffer i kropsplejeprodukter er parabener, benzyl salicylate, salicylic acid og triclosan. Disse stoffer kan efterligne hormoner i vores kroppe og forstyrre vores naturlige hormonbalance.  

    Nogle af de mest almindelige kræftfremkaldende stoffer i kropsplejeprodukter er sodium salicylate, formaldehyd, methyl salicylate, parabener og glyoxal.   

    Hvordan ved jeg, om produktet indeholder disse skadelige ingredienser? 

    Nu har vi namedroppede en masse stoffer, som du bør undgå og det er selvfølgelig en rigtig god start at have en fornemmelse for, hvilke ingredienser man skal holde øje med på ingredienslisten, men det kan nogle gange være svært at overskue en ingrediensliste og kende dem fra hinanden.
    Derfor så vil vi anbefale at bruge Kemiluppen’s app (kemiluppen.dk) eller tjekke efter certificeringer såsom Svanemærket eller AllergyCertified. Med dette, kan du hurtigere og nemmere købe produkter med god samvittighed.  

    Og du kan selvfølgelig roligt bruge MUMS WITH LOVE, da vi har sikret os, at alle vores produkter passer på dig, dine børn og miljøet.

    Og så husk: Med god fornuft kommer man langt!

    Læs mere om uønskede stoffer hos taenk.dk her.

  • MUMS WITH LOVE Repair Cream with certifications